Smukke bygninger sker i et samspil mellem dygtige arkitekter og fingerfærdige tømrer. Mange tømrer arbejder på bygninger og hjem og kommer derfor ikke til at arbejde på større projekter. Men selv hvis man ikke har arbejdet på operahuset i Sydney eller kommer til det, kan man stadig lade sig inspirere af smukt håndværk. Her er 5 eksempler på prægtige bygninger, som man kun kan beundre for det flotte håndværk.
Casino de Monte Carlo
Hvis man før har spillet online spil, har man fået færten af den luksus, som også kan omkranse casinoverden. Det kommer måske størst til udtryk i form af casinoet i Monte Carlo, som også er kendt for at optræde i flere film såsom James Bond-franchisen. Facaden er lavet af marmor, og indeni er konstruktionen lige så luksuriøs. I selve casinorummet fra det 19. århundrede kan man se en rocaille, et ornament, som er bygget af sten, planter og skaller.
La Sagrada Familia
Ingen tur til Barcelona er fuldendt uden et besøg til Sagrada Família. En ufærdig katolsk kirke, som er tegnet af Antoni Gaudí. Kirken er dekoreret efter både catalansk modernisme, gotisk og art nouveau stil. I den afdøde arkitekt Gaudís plan, skal der være 18 spir, som hver især repræsenterer de tolv apostle, jomfru Maria, de fire evangelister og Jesus. Selv om kirken ikke er færdig, kan man stadig få øje på en prægtig facade med små figurer.
Centre Pompidou
Det er et måske et museum, men det ydre er lige så spændende, som det man finder indeni. Centre Pompidou strækker sig over 10 niveauer, som hver især er 7,500 kvadratmeter. Ikonisk for museet er rulletrappen eller ‘larven’, som tager den besøgende fra stueetagen helt op til top. Bygningen er særlig ikonisk, fordi elektricitetssystem og ventilationssystem sidder udenpå og er sorteret efter farve, grøn for vand og gul for elektricitet.
DR Koncerthuset
I Danmark har vi en ikonisk bygning i form af DR Koncerthuset, som er tegnet af Jean Nouvel. Det er dog måske ikke den ydre, blå kube, som fremhæves. I stedet er det koncertsalen i varme farver, der er inspireret af katedraler, men også et gammelt radiohus på Frederiksberg. Koncertsalen er formet som et amfiteater, hvor publikum sidder på podier. Koncerthuset har desuden vundet priser for bedste nye offentlige byggeri.
Den Blå Moské
I Istanbul ligger en sand perle i form af Den Blå Moske. Det er en moské, som stammer fra Det Osmanniske Rige og blevet grundlagt i 1609 til 1616. Moskéen er tegnet af Sedefhar Mehmet Aga og indeholder over 20.000 keramiske fliser. Fliserne viser både blomster som tulipaner, men også frugt og cypresser. Som navnet på moskéen angiver, er moskéens interiør i hovedsageligt blå farver, hvilket gør den nem at genkende.
Moskéen har seks minareter, hvilket er tårne, der findes på moskéer. Derudover er der en stor kuppel og otte mindre kupler. Moskéen er et godt eksempel på traditionel islamisk arkitektur, og ses desuden som en af de sidste store moskéer fra sin tid.